Hvert år i november fyldes butikker og webshops med lokkende tilbud, og forbrugere verden over gør sig klar til årets store shoppingfest: Black Friday. Selvom dagen for mange er lig med gode handler og ekstra rabatter, har Black Friday også en bagside, som sjældent får samme opmærksomhed. Bag de blinkende reklamer og det fristende prisfald gemmer der sig nemlig en række konsekvenser for miljøet.
For i takt med at forbruget topper, stiger også produktionen, transporten og mængden af affald markant. Elektronik, tøj og andre varer flyver tværs over kloden for at lande i indkøbskurven, ofte kun for at blive returneret eller hurtigt udskiftet igen. Samtidig forsøger flere virksomheder at fremstå mere grønne, end de egentlig er, og det kan være svært som forbruger at finde vej i junglen af tilbud og bæredygtige alternativer.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad Black Friday egentlig betyder for miljøet. Vi ser nærmere på shoppingdagens historie, dens rolle i forbrugerkulturen og de miljømæssige konsekvenser – men også på, hvilke muligheder der findes for at gøre Black Friday mere bæredygtig i fremtiden.
Historien bag Black Friday og dets betydning i dag
Black Friday har sine rødder i USA, hvor dagen oprindeligt markerede starten på julehandlen dagen efter Thanksgiving. Begrebet “Black Friday” blev udbredt i 1960’erne, hvor det beskrev den travle shoppingdag, hvor butikkerne gik fra at have underskud (røde tal) til overskud (sorte tal) i regnskaberne.
Siden da har fænomenet spredt sig til store dele af verden – også til Danmark, hvor det især siden 2010’erne er blevet en af årets største handelsdage. I dag er Black Friday ikke blot én dag, men ofte en hel uge med rabatter og tilbud, der lokker forbrugere til at købe mere, end de måske havde planlagt.
Black Friday er således blevet et symbol på vores moderne forbrugskultur og en nøglebegivenhed for detailhandlen, men den massive omsætning og det øgede forbrug har også sat fokus på de miljømæssige konsekvenser, som denne globale shoppedag fører med sig.
Forbrugerkulturens højtidsdag: Når shopping bliver en sport
Black Friday har udviklet sig til et fænomen, hvor shopping ikke blot er en nødvendighed, men en begivenhed – nærmest en sport. Forbrugerne forbereder sig i dagevis, lægger strategier og sammenligner priser for at sikre sig de bedste tilbud, mens butikkerne lokker med vilde rabatter og timetilbud.
.Stemningen minder om en konkurrence, hvor det gælder om at være hurtigst på aftrækkeren, hvad enten det foregår fysisk eller online.
Dette kollektive rush efter varer og besparelser har gjort Black Friday til forbrugerkulturens højtidsdag, hvor impulskøb og overforbrug ofte overskygger refleksionen over, om vi egentlig har brug for alle de ting, vi fylder i indkøbskurven. Resultatet er, at shopping bliver et mål i sig selv – og for mange er det jagten på kup, snarere end det reelle behov, der driver købelysten.
Miljøaftryk fra produktion og transport
Produktionen af de varer, der sælges under Black Friday, har ofte et betydeligt miljøaftryk. Mange produkter – særligt elektronik, tøj og legetøj – fremstilles i lande langt fra Danmark, hvor energien til produktionen ofte stammer fra fossile brændsler, og hvor miljøreguleringen kan være mindre streng.
Desuden kræver masseproduktion store mængder råmaterialer og vand, samtidig med at der udledes store mængder CO₂ og andre drivhusgasser. Når varerne først er produceret, skal de transporteres over store afstande, ofte med skib, fly og lastbil, hvilket yderligere øger det samlede klimaaftryk.
Under Black Friday intensiveres denne proces, fordi mange virksomheder skal imødekomme en pludselig stigning i efterspørgslen og derfor får sendt ekstra store leverancer hurtigt rundt i verden. Resultatet er, at det samlede miljøaftryk fra både produktion og transport stiger markant i forbindelse med udsalgsdagen.
Affaldsbjerge og elektronikskrot: Bagsiden af tilbudsjagten
Når forbrugere fristes af Black Fridays vilde tilbud, er det ofte med tanken om at gøre en god handel – men bagsiden af denne tilbudsjagt er, at det massive forbrug skaber enorme mængder affald. Hvert år køber vi flere og flere varer, især elektronik som smartphones, tablets, fjernsyn og små gadgets, der hurtigt bliver forældede eller udskiftet til fordel for den nyeste model.
Mange af disse produkter får kun et kort liv, før de ender som elektronikskrot, også kaldet e-affald.
Elektronik er særligt problematisk, fordi det ofte indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer som bly, kviksølv og bromerede flammehæmmere, der kan sive ud i naturen, hvis affaldet ikke håndteres korrekt.
Samtidig er sorteringen og genanvendelsen af elektronik stadig utilstrækkelig, hvilket betyder, at store mængder værdifulde materialer går tabt. Udover elektronik udgør emballagen fra de mange varer – ofte lavet af plastik, pap og flamingo – et voksende affaldsproblem, især når det kasseres hurtigt efter udpakning.
På verdensplan anslås det, at vi hvert år smider millioner af ton elektronikskrot ud, og Danmark er blandt de lande, der producerer mest elektronikaffald per indbygger. Black Friday bidrager derfor markant til de voksende affaldsbjerge og presser vores affaldssystemer. Når vi køber mere, end vi egentlig har brug for, og hurtigt udskifter vores ting, forstærker vi en brug-og-smid-væk-kultur, som på sigt har store konsekvenser for miljøet.
Klimabelastning ved hurtig levering og returvarer
Når millioner af danskere klikker varer hjem på Black Friday, følger der ofte et ønske om lynhurtig levering – gerne allerede dagen efter. Dette sætter ekstra pres på logistiksystemerne, hvor transportfirmaer må sætte flere varevogne og fly i sving for at imødekomme den voksende efterspørgsel.
Hurtig levering kræver ofte mindre, halvtomme biler på vejene og korte ruter, hvilket øger CO₂-udslippet pr. pakke markant. Samtidig betyder den store mængde impulskøb, at mange varer returneres igen.
Hver returpakke skal igen transporteres, pakkes om og ofte behandles eller sendes videre, hvilket yderligere forøger klimabelastningen. Returnerede varer ender desuden ikke sjældent med at blive kasseret, hvis de ikke kan sælges igen, hvilket bidrager til spild og unødvendigt ressourcespild. Kombinationen af hurtig levering og hyppige returneringer gør derfor Black Friday til en klimamæssig dyr fornøjelse.
Greenwashing og bæredygtige alternativer
I takt med at klimadebatten fylder mere i mediebilledet, forsøger mange virksomheder at markedsføre deres Black Friday-tilbud som “grønne” eller “bæredygtige”. Det kan dog være svært som forbruger at gennemskue, om der reelt er tale om miljøvenlige alternativer, eller om det blot er greenwashing – altså vildledende markedsføring, hvor bæredygtighed bruges som et salgsargument uden reel substans bag.
Eksempler på greenwashing kan være produkter mærket som “miljøvenlige”, fordi emballagen er lavet af genanvendt materiale, selvom selve produktet stadig belaster miljøet betydeligt.
Heldigvis ser vi også flere virksomheder, der tilbyder reelle, mere bæredygtige alternativer som for eksempel reparation, genbrug, udlejning eller salg af varer med lang levetid.
Desuden vokser initiativer som “Green Friday” og “Buy Nothing Day”, hvor fokus er på at mindske forbruget frem for at øge det. Som forbruger er det derfor vigtigt at forholde sig kritisk til grønne budskaber under Black Friday og aktivt vælge de løsninger, der faktisk gør en positiv forskel for miljøet.
Hvad siger forskningen om Black Fridays miljøpåvirkning?
Forskningen peger entydigt på, at Black Friday bidrager til et markant øget miljøaftryk. Ifølge flere studier stiger både produktion, transport og affaldsmængder i dagene omkring Black Friday, hvilket resulterer i en forøget udledning af drivhusgasser. En rapport fra det europæiske miljøagentur viser, at det samlede CO₂-aftryk fra detailhandlen kan være op til 30% højere i Black Friday-perioden sammenlignet med en gennemsnitlig uge.
Samtidig påpeger forskere, at det store fokus på hurtige tilbud og lave priser fremmer impulskøb og overforbrug, hvilket øger presset på naturressourcer og fører til mere elektronikskrot og emballageaffald.
Flere analyser understreger også, at mange af de varer, der købes på Black Friday, hurtigt returneres eller kasseres, hvilket yderligere forværrer miljøbelastningen. Samlet set konkluderer forskningen, at Black Friday forstærker en ikke-bæredygtig forbrugskultur, som har betydelige konsekvenser for både klimaet og miljøet.
Fremtiden for Black Friday: Muligheder for forandring
Selvom Black Friday i dag ofte forbindes med overforbrug og enorme miljømæssige konsekvenser, er der tegn på, at fremtiden for denne shoppingdag kan forme sig anderledes. Flere virksomheder begynder at gentænke deres tilgang til udsalgsdagen ved at fokusere på cirkulære forretningsmodeller, genbrug og længere levetid for produkter.
Samtidig vokser forbrugerbevidstheden, og flere vælger at boykotte Black Friday eller i stedet støtte initiativer som “Green Friday” og lokale, bæredygtige alternativer.
Der er også politiske tiltag på vej, der kan regulere markedsføring og produkters miljøaftryk. Mulighederne for forandring ligger både hos virksomheder, forbrugere og beslutningstagere, og hvis disse aktører arbejder sammen, kan Black Friday måske i fremtiden blive mere forenelig med hensynet til miljø og klima.